Til minde om vores ven og elev, som desværre ikke er blandt os længere.

Brita's krop gav op den 23. august 2003

Jeg startede med at ride som 7 årig. Da jeg var 10 år fik jeg min første pony som jeg red skovture på.
Efter at have holdt pause fra ridningen nogle år medens jeg fik min uddannelse var det Marianne, som fik mig i gang med ridningen igen. Dengang underviste hun på den rideskole hvor mine to niecer fik undervisning. Marianne er super til at få en til at føle sig tryg ved hesten både i stalden og under ridningen.
Min ridning har siden udviklet sig til at blive en sport på eliteplan.

På Hestesportscenter KI-MA kan jeg komme omkring overalt i min kørestol.
Her kan jeg ride seriøst i ridehus og på udendørs bane, som begge har internationale mål og når Trixi og jeg begge har brug for en pause i den daglige træning, er der ikke langt til skoven. Hestesportscenter KI-MA har desuden egen ridesti på markveje omkring centeret.

Er der brug for ekstra koncentreret træning op til et stævne, er her ikke mere befærdet end det er muligt, hvis man er fleksibel at kunne komme til at træne alene i ridehuset eller på bane.
Da vi er en forholdsvis lille skare af opstaldere på 12 bliver både vi og hestene rigtig godt forkælede af både Kitt, Marianne og Mogens som alle tre er villige til at give en hjælpende hånd.

I stalden og blandt pensionærerne er der en venlig og afslappet atmosfære. Stalden er lys og venlig og hestene har mulighed for at komme på fold hver dag året rundt, noget som for mig er utroligt vigtigt.

Venlig hilsen Brita Andersen